4/10 Médiocre
Lena Susanne R.
21 sept. 2024
Slidt, gammelt lidt primitivt hus med meget fin udsigt
Ejeren (Kjell) var meget venlig og hurtig til at svare på spørgsmål. Huset har en god glas veranda med udsigt over havet mod vest. Det giver fine solnedgange.
Vandrere skal være opmærksomme på, at man skal køre et stykke for at komme til naturparker med gode vandreruter.
Huset er gammelt og slidt, hvilket gør det svært at vurdere rengøringen. Vinduerne binder. Selvom Kjell medsender vejledning til forbrændingstoalettet, var det tydeligt, at det ikke var blevet korrekt tømt og rengjort, da vi ankom. Det er også lidt besværligt ved afgang, idet toalettet skal være koldt, når det rengøres. Da forbrændingen kan tage op til 1 1/2 time, kan det være vanskeligt at nå rengøringen, hvis nogen skal på toilettet den morgen, hvor der er afgang.
Gulvet i køkkenet føles som om det er flækket/i stykker og lyder ligesådan.
De første tre dage vi var i huset, flyttede vi en del insekter udenfor. En stor skovsnegl fra toilettet den første dag (det er ekstra svært at rengøre snegleslim) samt en god del græshopper. De første to nætter hørte vi dem ‘pippe’ i stuen om natten. Plus selvfølgelig lidt edderkopper.
Vi havde egne puder og dyner med. Det vil jeg anbefale.
Håndvasken er adskildt fra soveværelset med et gardin. Der er dør ud til toilettet. Toilet og soveværelse deler væg, så hvis toilettet bruges, når man skal sove, høres der en summen fra toilettet indtil forbrændingen er slut. Der er ingen lugt fra toilettet indendøre, men mens forbrændingen pågår kan man lugte røg i haven.
Lena Susanne R.
Séjour de 7 nuits en septembre 2024